At melde mig ind i Dansk Netværk, er det absolut bedste jeg har gjort for min forretning.
Det har givet nye samarbejdspartnere og større synlighed for vores produkter. Det er virkelig et netværk der virker.
Da jeg startede som selvstændig, meldte jeg mig ind i Dansk Netværk. Det var mest for at få kunder, troede jeg. Men det viste sig hurtig, at jeg fik noget, som for mig var meget mere værd end kunder. Jeg fik erfaring. Jeg arbejder som farve- og indretningsrådgiver, som er et meget blødt område, og for mig var det meget svært at beskrive, hvad det var jeg ville og hvad det er jeg kan. I Dansk Netværk deler vi viden med hinanden, derfor kunne jeg som nystartet lære af de gamles erfaring.
Når vi i Dansk Netværk mødes fysisk og sparrer, har det også betydet, at jeg er blevet meget mere skarp i min virksomhedsprofil. Jeg har gennem Dansk Netværk på meget kort tid fået et større overblik over, hvad det er jeg skal lægge vægt på, når jeg vil sælge min viden. For mig betyder det utroligt meget, at vi mødes fysisk – det giver tillid og tryghed til at søge hjælp. I Dansk Netværk støtter vi hinanden. Ikke kun med kunder, men med sparring, viden og erfaring.
"efter hvert eneste møde er jeg gået derfra med noget, som jeg kan bruge"
At starte som selvstændig erhvervsdrivende var for mig noget helt nyt og ukendt. Det var derfor vigtigt at finde et netværk, hvor jeg kunne få sparring. Jeg havde et behov for at finde ud af hvilket ”sprog” man talte, når man er selvstændig og iværksætter. Med andre ord: jeg havde brug for at finde nogle ligesindede. Det fandt jeg til fulde i Dansk Netværk. Jeg har været med til næsten alle møderne i det år, jeg har været medlem. Der skal meget til, før jeg melder afbud. Dette er bl.a. fordi, at det er super motiverende og inspirerende at møde de andre samt at høre aftenens aktuelle oplægsholder. Efter hvert eneste møde er jeg gået derfra med noget, som jeg kan bruge. Enten fra aftenens aktuelle oplæg eller ved at netværke med de andre deltagere. Efter et år med netværket føler jeg, at jeg slet ikke er færdig med at komme til møderne. Jeg vil have mere… for mig er det hele kun lige begyndt!
Vores medlemskab af Dansk Netværk har givet os en række fordele/muligheder.
Vi har fået samarbejds-partnere
Vi har fået nye kunder
Vi har fået adgang til kompetencer, som vi ikke selv har i huset
Og slutteligt er det enormt hyggeligt at deltage i de forskellige netværksmøder. Den største forskel fra andre netværk er, at her lærer man personer at kende frem for at pleje afsætningsmuligheder.
Dansk Netværk er et fremragende alternativ og supplement til de mange netværk, som findes, da det er specielt målrettet mindre virksomheder og iværksættere om ofte jonglerer med andre udfordringer og spørgsmål end etablerede virksomheder. DN er meget sparringsorienteret frem for salgspræget, her kan man dele sine erfaringer og udfordringer med hinanden. Ligesom jeg har erfaret, at salget også kommer gennem kendskabet til hinanden – selv på tværs af landet.
Gruppernes overskuelige størrelse gør, at man ikke er én blandt mange, men at man kan lære alle at kende, samtidig med at der er plads til ‘nyt blod’ i grupperne. Kontingentets størrelse – og ingen ekstra udgifter – gør, at alle har råd til det. Det er for billigt til ikke at prøve!
"Jeg har fået de første aftaler i hus på baggrund af mit medlemsskab af Dansk Netværk"
I jagten på viden om iværksætter-livet, meldte jeg mig ind i Dansk Netværk Roskilde i juni 2009.
I løbet af de første 3 måneder har jeg fået udvidet mit netværk betragteligt. Med det forstørrede netværk har jeg fået kontakt til brancher, jeg ikke lige havde overvejet. Selv om Dansk Netværk ikke er et decideret salgsnetværk, har jeg fået de første aftaler i hus på baggrund af mit medlemskab af Dansk Netværk.
Der er så meget man skal vide, når man starter virksomhed. Udnyt at andre gerne vil dele deres viden! Videndeling er super vigtig for alle, også selv om du overtager en virksomhed i fremgang.